Jeg har tit kikket på dette Franske vidunder, men kan ikke fransk så har bare sukket.
På Ravelry så jeg så man kunne få det med engelsk oversættelse og så kan det nok være jeg fik visa kortet frem og tastet en masse. Bladene købte jeg her og det var ikke billigt, 198 kr incl porto, men skal lige skynde mig at sige det er alle pengene værd ;o) der er fler blade jeg skal have, de står på ønskeseddel nu.
Prøv lige at se her, der stikker garn ud, det har jeg aldrig set før på nogen blade.
Skønt strik i dette blad, der er både til børn, unge, kvinder og mænd.
Nogen af siderne er med garnprøver på, så man kan se kvaliteten på alt det garn som er brugt i bladet .... meget smart. Det eneste minus er at meget af garnet er blandet med meget kunststof, men så det heldigt man kan vælge noget andet selv ;o)
Det her blad er med tidsløst klassisk strik til kvinder, mænd og børn. Jeg valgte dette fordi der er mange klassiske modeller til mænd ;o)
Eksempel på en side.
I begge blade er der i tillægget hvordan man slår op til strik, hvordan man kommer igang med at strikke. Montering af strik og broderi på strik.
Og sørme om der ikke er billeder til hvordan man kommer igang med at hækle ;o)
Det er nogen super skønne blade som jeg bare tror jeg bliver afhængig af ;o)