søndag den 28. august 2011

Pragtfuld Lørdag


Møde i Sykreds Syd og alle 3 Ærøpiger var med denne gang. Skønt gensyn med Søbsilden som her prøver Inges Christel Seyfarth sjal.


Vi fik strikket, kikket Inges lagergarn igennem og grint højt og længe.


Vi opgav at sidde ude på terassen og spise forkost for bord og stole var fyldt med garn ;o)


Køkkenpigerne Inge og Sonnie.


Herunder er Vivi og Mette og vi er nået til kaffen, skønne kager m.m.  


Herunder er det Sonnie som strikker de sidste pinde inden Ærøpigerne skulle køres til færgen sidst på eftermiddagen. Skøn dag hvor energidepotet blev fyldt og sørme også garndepotet ;o)


Herunder er hvad jeg fik med hjem, så nu er det bare med at komme igang med pindene.



Gaver fra Ærøpigene. Hjemmelavet super lækkert kryddersalt og en Ærøsæbe ;o)


Da jeg kom hjem stod denne her buket fra min mor. Hun fik en blodprop i hjernen for 1½ år siden og er godt på vej med genoptræning. Hun er nu begyndt at gå småture op i byen og handle lidt på egen hånd. Det var på en sådan tur alene i byen hun havde købt denne flotte rosebuket til mig. Jeg blev lidt rørt må jeg tilstå.


Sikke en dejlig dag, tak for det i skønne strikke piger i Sykreds Syd ;o)

tirsdag den 16. august 2011

Jeg har været på garnrov


her ses udbyttet, det er helt fantastisk ;o)


Inge strikkefe havde meget godt i kælderen, pyha hvor Sonnie og jeg svedte.
Vi skulle strikkehygge hos Inge og så fik vi et kik ind i det allerhelligste.
Hold da op hvor var der meget lækkert garn, der blev hamstret og lagt tilbage igen hele tiden.
Ideer blev vendt til hvad vi dog skulle igang med af projekter af diverse garntyper og farver.
Vi var lige ved at blive for fornuftige og jeg har da haft fat i Inge idag for at få en cone garn lagt tilside til næste gang vi ses.


Endnu en overraskelse ventede os.

Dette smukke armbånd fik jeg af Inge, en gave hun havde købt på en tur ud i sommerlandet et sted.


Jeg strikker på en bolero i 3D, det er så sjovt, jeg var til et kursus med Jytte Slente i Maj hvor hun viste teknikken og hvordan man kunne bruge det i sit strikketøj.
Garnet er Cool Wool Melange fra Lana Grossa, dejlig blødt.


Herunder er det en sømandstrøje jeg strikker på til John. Den bliver med bobler og skal have monteret en lynlås til sidst. Det er Geilsk bomuld/uld jeg bruger til den.
farven gengives ikke godt, den er meleret mellemblå.


Idag kom posten med blad fra Interweave og John kom hjem med strikke magasin.
Så er der lidt at læse på ;o)

mandag den 1. august 2011

Pigen og pressefotografen


Er det ikke ligefrem. Men vores strikkefe Inge har indgået samarbejde med Rasmilla og har strikket nogen fine modeller op. Hun manglede en model og min datter Pernille ville gerne stille op. Under Inges kyndige anvisninger blev Pernille stillet op i rette position, så Sonnie kunne fotografere.


Den stribede trøje er den som Sonnie og jeg er igang med at strikke, den er så lækker med de smarte snydelommer.


Tillykke til Strikkefeen Inge ;o)