tirsdag den 10. maj 2011

En kasse lækre sager


I Lørdags havde jeg 10 års Jubilæum på min arbejdsplads 


Jeg havde fri i går så i dag skulle jeg have overrakt denne flotte gave.


Lækre sager kan jeg godt fortælle ;o)

mandag den 9. maj 2011

Sjov weekend med Sykreds Syd


I weekenden var vi 6 strikkepiger ( Inge, Sonnie, Mette, vivi og Lene) som drog til Ristinge i sommehus. Sykreds Syd som den bliver kaldt, har intet med sygning at gøre, tværtimod ;o)


Der er mere store grin, gode snakke, strik, forkælelse osv.
Efter strandturen skulle vi hjem til lagkage (Lene havde lavet) og kaffe.


Senere igen var der så strik på terrassen, lidt godt at drikke, jordbær og en konkurrence om viden i strik som Mette vandt.



Se lige en super lækker Clubsandwich Inge havde lavet til aftensmad.


En skøn weekend i dejligt selskab. En nat med høj snorken og billede som faldt ned af væggen med et brag, jo vi forstår at hygge os uanset om vi er vågne eller sover.


Søndag over middag gik turen hjemover igen. Ærøpigerne blev sat af i Rudkøbing ved Ærøfærgen og vi fik så krammet farvel. Vel hjemme blev jeg overrasket med disse buketter. En rose fra Bettina, en fra Pernille, en fra Marie-Louise og en buket af John. Er de ikke skønne med hjerter på i skønne grønne farver.


Jeg fik også 2 frøer på spyd til at sætte i jorden af Bettina og Pernille. De er bare så skønne med krakkelerede glasmaver og øjne af glaskugler. De ved hvad deres mor kan lide ;o)


Dejlig afslutning på en super sjov og skøn weekend.

fredag den 6. maj 2011

Så blev jeg færdig


med billedet, nu mangler jeg bare en ramme, men det må vente for jeg skal i sommerhus Lørdag til Søndag med strikkeklubben eller sy kredsen som vi kalder den ;o)


Så har jeg investeret i dette store lækre sæt farver. Jeg blev anbefalet en forretning i Nyborg og sørme om jeg ikke fik grinet og snakket mig til en rabat på 100,-


Super lækre farver at arbejde med og duften ... uhmmmmm træ ;o)
De er alle pengene værd.

Hav en god weekend, det får jeg ihvertfald i tøseselskabet ;o)

søndag den 1. maj 2011

Male blomster


I går var jeg til kursus i Pergamano, det sidste inden sommer, så skal jeg først afsted til efteråret igen og det glæder jeg mig til.
Dette billede er malet på sort vellumpapir med pastelfarveblyanter, jeg mangler at male endnu en valmue, som anes under blomsterhovedet. For at kunne male på sort skulle det først males med hvidt og så farvelægges bagefter, et stort arbejde, men resultatet er bare flot.


Denne spanske margurit, tror jeg det er, er malet på pergamanopapir med vandfarveblyanter. Blyanten opløses med vand på en pallet og så males det med pensel. Hele motivet er malet med hvid og maler så sort farve på bagefter. Jeg mangler både stængler, knopper og flere blade, det bliver også bare flot når det er færdigt.

Hverdagen truer, det sidste dag i påskeferien, nøj det bliver hårdt at komme igang igen ;o)

God Søndag.