søndag den 7. februar 2010

Altså mor ... ha ha

I eftermiddags var vi på besøg hos mine forældre, John .. Pernille og jeg. Min lillesøster Lone var der også og inden jeg nåede ind i stuen havde John monteret en læselampe i vindueskarmen ved min mors stol, i ved den med lys og lup i. Jeg siger så hvad der dog er gang i og min mor svarer "ja jeg kan bare ikke se så godt idag, jeg forstår det ikke, men hverken kryds og tværs eller læse kan jeg. Det kan bare ikke lade sig gøre det hele flyder ud og er lidt tåget".

Jeg ser på hende mens hun fortæller og synes der er noget ved hendes ansigt som ikke er rigtigt, men hun fortsætter .... "det er bare så mærkeligt" jeg afbryder og spørger om hun har fået nye briller ????? jae det er da længe siden, nok ½ år ..... nå svarer jeg og ser nok lidt åndsvag ud for hun tager brillerne af og kikker på dem. Så bryder hun sammen af grin ... "det da fars briller jeg har på" siger hun så og så ligger vi flade af grin allesammen.

Jeg kunne jo ikke forstå hun kunne gå så lang tid uden at opdage det evt. se i spejlet. Det havde hun skam også men hun synes hun så så forfærdelig syg ud ha ha ha. Min søster havde ikke engang opdaget det. Og stakkels far som ikke kunne finde sine briller, havde fået skæld ud over han havde smidt dem væk ... total griner. Så pludselig kunne de begge 2 se uden problemer.

Skøøøøøøøøn eftermiddag med masser af grin ;o)

Strikkehygge hos Strikkefeen i Svendborg

I går var jeg til strikkeblogtræf i Inges hyggelige strikkeforretning. Vi var 8 piger samlet og vi havde det så sjovt. Inge havde en gave til os, et nøgle Noro garn og opskrift til et par fingerløse handsker .... tusind tak. Sonnies mand havde lavet lakseroulade og Lene havde bagt muffins så der manglede ikke noget ;o) Vi fik også kikket og rørt på meget garn og der sneg sig da også lidt med hjem, det var en dejlig eftermiddag i selskab med nogen sjove strikke piger. Glæder mig til at Hr. vinter slipper sit faste tag i os, for så vil Ærø-pigerne invitere til strikketræf på øen.
PS: dette er så mit første forsøg på at udgive noget på blog og jeg arbejder på sagen, så jeg med tiden kan vise billeder og linke til steder på nettet :o)