fredag den 18. marts 2011

BERGERE de france i min postkasse


Jeg har tit kikket på dette Franske vidunder, men kan ikke fransk så har bare sukket.
På Ravelry så jeg så man kunne få det med engelsk oversættelse og så kan det nok være jeg fik visa kortet frem og tastet en masse. Bladene købte jeg her og det var ikke billigt, 198 kr incl porto, men skal lige skynde mig at sige det er alle pengene værd ;o) der er fler blade jeg skal have, de står på ønskeseddel nu.

 Prøv lige at se her, der stikker garn ud, det har jeg aldrig set før på nogen blade.


Skønt strik i dette blad, der er både til børn, unge, kvinder og mænd.


Nogen af siderne er med garnprøver på, så man kan se kvaliteten på alt det garn som er brugt i bladet .... meget smart. Det eneste minus er at meget af garnet er blandet med meget kunststof, men så det heldigt man kan vælge noget andet selv ;o)


Det her blad er med tidsløst klassisk strik til kvinder, mænd og børn. Jeg valgte dette fordi der er mange klassiske modeller til mænd ;o)


Eksempel på en side.


I begge blade er der i tillægget hvordan man slår op til strik, hvordan man kommer igang med at strikke. Montering af strik og broderi på strik.


Og sørme om der ikke er billeder til hvordan man kommer igang med at hækle ;o)

Det er nogen super skønne blade som jeg bare tror jeg bliver afhængig af ;o)

søndag den 13. marts 2011

Søndag på tur


I dag har John, Pernille og jeg sammen med Albert (hunden) været på Thurø og gå tur.


Albert hader når jeg vil tage billeder af ham, så det er ret svært at få et godt i kassen.


Men han elsker tilgengæld at få lov til at snuse i lang line, han er i snor fordi han trods de meget lange øre, har et problem med at høre andet end det han vil ;o)


Vi var ved smørmosen hvor der er så kønt, det var dog temmelig diset over vandet, men vejret var skønt og til sidst tog vi lige en lille tur i skoven. Albert har været på kur fordi han var 5 kg for fed, så nu er han i topform og det er bare skønt at kunne have ham med uden han er lige ved at dø af udmattelse efter 20 skridt.

søndag den 6. marts 2011

Weekendpakke


Jeg skulle have en blomst med til en veninde i Fredags som holdt pigefødselsdag. Det gør hun hvert år og det er så hyggeligt, vi var 9 piger denne gang og de fleste af os mødes kun denne ene gang om året. I blomsterforretningen lå der Haven blade man måtte tage gratis. Dette blad faldt for min interresse fordi der er en rødkælk på. På jobbet er der en rødkælk som vi har fodret hele vinteren og den hedder Fritz ;o)


Så var jeg så heldig at jeg skulle til min lokale garnpusher og have styr på en opskrift som min kollega døjede med, jeg havde ikke opskriften så jeg måtte lige se den i forretningen så jeg kunne hjælpe hende. Da jeg gik derfra havde jeg info så jeg kunne hjælpe, men også en pose med weekend læsning ;o)
Så op med benene, en kop kaffe og på med læsebrillerne.

Senere i dag skal vi vist ud og gå i det her flotte vejr.
God Søndag.